Regler

For at deltage i EUXBIZCUP skal du følge disse

REGLER

For at komme i betragtning til en finaleplads skal du komme med et konkret løsningsforslag på problemstillingen “Hvordan kan Fishing Gear øge den digitale omsætning”. Men for at komme derhen, er der en række regler og krav til afleveringsformat, som det materiale, I som gruppe afleverer, skal leve op til.

Regler

Opgave Formalia

I EUXBIZCUP skal I arbejde med virksomheden fishinggear.dk. I skal finde løsninger på: “Hvordan fishinggear.dk kan øge sin digitale omsætning?”

I skal arbejde i grupper, og I skal aflevere følgende 2 dele, når ugen er slut: Et markedsføringstiltag og en videopræsentation heraf. Herunder kan du læse, hvad hver del skal bestå af.

Løsning

  • Et helt konkret forslag til en markedsføringsindsats, som kan anvendes direkte af fishinggear.dk. Jo mere klar forslaget er til brug jo bedre. Og ja – her tænkes copy/paste. En markedsføringsindsats kan være mange forskellige ting: alt fra annoncer, bannere, Facebookannoncer målrettet en bestemt målgruppe til en plan for SEO-optimering eller noget helt andet I finder på. I må gerne være kreative!
  • I skal gå i dybden med ét emne. Selv om jeres forslag gerne må bestå af flere dele, fx både Facebookopslag og plan for brug af influencers, skal I udfolde en gren af planen. Og det er her I skal shine med jeres viden og kreativitet. 
  • Jeres løsningsforslag må max have et budget på 20.000 kr. i alt. Det gælder alle omkostninger både annonceringsudgifter (fx til Facebook eller Google Ads), udgifter til præmier m.v. Hvis I planlægger, at fishinggear.dk skal have hjælp udefra f.eks. af  et bureau eller lignende, skal det også kunne dækkes af de 20.000 kr. Det er også vigtigt, at I tænker over, hvor meget tid fishinggear.dk skal bruge på jeres forslag, da det er en enkeltmandsvirksomhed, og derfor har begrænset tid til rådighed.
  • Løsningsforslaget må IKKE offentliggøres. Det vil sige, at opretter I en facebookside eller lignende, skal den være hemmelig. Hvis jeres gruppe vinder EUX Biz Cup vil jeres forslag blive brugt af virksomheden, og I får efterfølgende lov at se jeres forslag “gå live”. Det er vigtigt, at I overholder denne regel af hensyn til virksomheden.
  • I linket nedenfor får du vist eksempler på, hvordan markedsføringsmateriale konkret kan se ud. Eksemplerne er konkrete annoncer, der viser hvilket format, der kan afleveres i. Det sidste hjemmegjorte eksempel er lavet med Skærmklip, PowerPoint og gratis billeder fra nettet.

Video

  • En faglig begrundelse for jeres løsningsforslaget i form af en 5-10 minutters videopræsentation af de analyser, der har ført til jeres løsningsforslag.
  • Inden I optager jeres video, skal jeres underviser godkende jeres disposition over, hvad I vil have med i videoen, så I ved, om I er på rette vej.
  • I videoen skal der indgå metodeovervejelse, dvs. begrundelse for de teorier, metoder og kilder I har valgt. I skal forklare, hvorfor I har valgt dem, hvad de bidrager med og eventuelt hvilke begrænsninger de har. I videoen skal I også vise jeres løsningsforslag og gøre rede for forslagets idé, formål, målgruppe, udformning og budskab. I kan finde hjælp til, hvordan man arbejder med metode i linket nedenfor.
  • I skal opbygge jeres oplæg efter skabelonen til disposition. Se skabelon her i linket nedenfor. Se også et eksempel på en udfyldt skabelon, og få en forklaring på, hvad en disposition er.

Overordnede

REGLER

Under case competition er det forbudt at kontakte virksomheden direkte. Har du spørgsmål til virksomheden skal du stille dem til din lærer, som sender det videre. Se mere under punktet Spørgsmål til virksomheden.

Det er i øvrigt god skik ikke at klikke på virksomhedens annoncer, men blot konstatere og dokumentere virksomhedens digitale markedsføring.

Jeres underviser sørger for at indsende den vindende gruppes materiale og video.

Vinderen bliver fundet af et dommerpanel bestående af eksperter, repræsentant for virksomheden og EUX-undervisere. Finalen afholdes på Aarhus Business College fredag den 24. maj.

I finalen skal gruppen fremlægge deres forslag for dommerpanelet, de andre finalister og andre interesserede.

Virksomheden forpligter sig til at benytte vinderforslaget, men alt materiale afleveret kan frit benyttes af casevirksomheden.

Deltag for at

Vinde

…men deltag også for at få en unik mulighed for at se jeres opgaveforslag  blive ført ud i livet. Med jeres deltagelse hjælper I også helt konkret Fishing Gear med at blive klogere på forretningen og måske øjne muligheder,  der ikke er blevet set før.

Har du spørgsmål?

FAQ

Hvem er konkurrencen for?

Konkurrencen er for elever på den merkantile EUX i fager Erhvervsområdet – nærmere bestemt EO1.

Hvad kan jeg vinde?

Det bedste forslag bliver implementeret af virksomheden, så vindergruppen får en unik mulighed for at se hvordan deres idéer klarer sig i virkeligheden.

Derudover får vindergruppen også 3.000 kr. af Videncenter for Digital Handel.

Hvad skal jeg aflevere?

Hver gruppe skal aflevere en disposition og en video (max 10 minutter). Dispositionen skal godkendes af en underviser, inden arbejdet med videoen påbegyndes. Disposition og videoer bliver brugt til at udvælge finalister, og der gives et feed-back og en karakter efterfølgende. 

Disposition 

Formålet med dispositionen er, at gruppen viser, hvordan den går i dybden med løsningsforslaget, og at løsningsforslaget er baseret på en teoretisk og struktureret tilgang til den konkrete løsning. At gruppen har undersøgt, analyseret og konkluderet forud for løsningsforslaget. Der er ikke bare tale om en smart ide og et løsningsforslag, men veldokumenteret argumentation. 

Video 

Videoen har to formål:

1: Når I laver en videoaflevering er det for at give jer mest mulig tid til besvarelse af opgaven og frigøre tid til at arbejde med opgaven den sidste dag i projektugen i stedet for at skulle høre på de andre i klassen fremlægge.  

2: Det er også på baggrund af videoen, at de fem finalister bliver udvalgt.

Det er vigtigt, at videoen indeholder et begrundet løsningsforslag, og et helt konkret forslag virksomheden kan implementere direkte dagen efter, forslaget er kåret som vinder. Der skal IKKE produceres en professionel video med specielle effekter, det er vigtigt at filme en præsentation af gruppens arbejde og konkrete løsningsforslag.  

Hvornår er finalen?

Finalen er bliver afholdt i uge 50.

Hvornår får jeg at vide, om jeg er i finalen?

I uge 49 bliver de fem finalister offentliggjort. Det giver lige lang forberedelsestid for alle.

Hvem bestemmer hvem, der skal vinde?

I første omgang er det din underviser, der sender den bedste gruppe fra hver skole videre til finalen. Til finalen vil I som gruppe stå overfor et dommerpanel af undervisere, repræsentant fra virksomheden og erhvervsfolk.

Hvad skal der ske til finalen?

Til finalen skal I som gruppe præsentere jeres markedsføringside og produkt. I skal holde et oplæg på samme måde som I præsenterede jeres aflevering i videoen. Markedsføringsproduktet skal præsenteres digitalt – f.eks. som PowerPoint.

Må vi ændre noget til finalen?

Hvis I synes der er noget, der skal forbedres fra I har afleveret til I skal fremlægge til finalen, så må I gerne det. I må dog ikke kontakte virksomheden i mellemtiden.

Hvad skal vi have med til finalen?

Går du og din gruppe videre til finalen, skal I præsentere live for dommerne. I skal medbringe et PowerPoint eller lignende, der underbygger gruppens løsningsforslag. Denne præsentation må gerne være anderledes end videoen, fordi den er revideret i forhold til det feedback, gruppen har fået efter aflevering. Der må dog ikke være ændret radikalt i løsningsforslaget. 

Får jeg en karakter for opgaven?

Det er op til skolen du går på, om der givet karakter for opgaven.