Om EuxBizCup

Hvad er EuxBizCup?

EuxBizCup er en case competition, hvor elever på det studekompetencegivende år på EUX i faget Erhvervsområde kan deltage.

Casen tager udgangspunkt i en virksomhed, der gerne vil ind på det digitale marked eller styrke sin position der.

Hvad er formålet med EuxBizCup?

Formålet med EuxBizCup er at give elever mulighed for at arbejde med en autentisk problemstilling fra en virkelig virksomhed, og lade dem bruge de teorier, modeller og værktøjer, de har lært på deres studiekompetencegivende år til de udfordringer, man møder i det merkantile erhvervsliv.

Hvordan foregår det?

Materialet på hjemmesiden indeholder en problemstilling, der skal løses.

Problemstilling går ud på at øge den digitale omsætning for en mindre virksomhed. Eleverne skal herefter selv finde frem til, hvordan de mener dette kan gøres.

Eleverne arbejder i en uge i Erhvervsområde 1 med problemstillingen og det dertilhørende baggrundsmateriale. Eleverne trækker på de fag, skolen giver mulighed for at arbejde med i Erhvervsområde 1.

Om fredagen afleverer hver gruppe en løsning og dertilhørende video, hvor de præsenterer deres tanker bag deres løsning.

Det bedste hold fra hver skole går videre til finalen, hvor eleverne præsenterer deres forlag til løsning for problemstillingen for dommerne, der består af ejeren af butikken, en underviser, en fagkonsulent, og en repræsentant fra et digitalt bureau.

Vindergruppen af EuxBizCup får kr. 5.000.

Hvorfor bør du og din klasse deltage i EuxBizCup ?

  • Fordi det er en rigtig spændende case, hvor eleverne får lov til at arbejde tværfagligt med en ægte problemstilling.
  • Konkurrence-setup, der får eleverne til at give den en ekstra skalle.
  • Vindergruppen får sin løsning sat i søen
  • En chance for eleverne for at arbejde med et forløb, hvor digital handel er omdrejningspunkt.
  • Et plug and play forløb, der kan bruges til eleverne på EO1.

Hvem står bag?

EuxBizCup er udviklet af Videncenter for Digital handel i samarbejde med følgende undervisere i 2019:

  • Birthe Søndergård fra Tietgen
  • Grethe Overby fra Aalborg Handelsskole
  • Morten Sandal fra mercantec
  • Keld Dahl Laursen fra Skive College

 

Videncenter for Digital handel har siden finpudset og opdateret konceptet.

Vil du vide mere om Videncenter for Digital Handels øvrige aktiviteter læs med her: digitalhandel.dk

Kontakt

Er der spørgsmål til EuxBizCup , er du velkommen til at kontakte projektleder Morten Christoffersen

Morten_nyt billede aug. 2019

Morten Christoffersen

Projektleder