Fag og modeller til løsningsforslag

Da EUXBizCup ligger forholdsvis tidligt på skoleåret, vil eleverne ikke have nået at tilegne sig al relevant teori, og de må derfor gerne inddrage teori fra C-niveau og selv løfte til B-niveau. (Sætte sig ind i nye faglige områder. Se evt. læreplan for faget erhvervsområdet).

Inden EUXBIZCUP løber af stablen, vil det være en fordel, at eleverne har fået gennemgået – eller har kendskab til:

Teori, der med fordel kan være gennemgået inden EUXBIZCUP - ny version

For at løse den overordnede problemstilling ”Hvordan kan Danish Fair Fashion & Living øge sin digitale omsætning”, skal eleverne opstille nogle underordnede problemstillinger, som i mange tilfælde vil tvinge dem til at arbejde tværfagligt.

I skemaet nedenfor ses nogle forslag til underordnede problemstillinger samt hvilke modeller og teori, der kan indgå fra fagene. Noget af denne teori vil eleverne have fået gennemgået inden EUXBizCup, og andet teori vil blive gennemgået på de workshops, der placeres under projektugen.
Vejleder kan hjælpe eleverne med at udvælge relevant teori, som ikke gennemgås, men som eleverne selv fordyber sig i.

 

Herunder findes:

  • En liste med eksempler på fag, problemstilling og teorier/modeller, som kan indgå i EUXBizCup.
  • Konkrete eksempler på hvordan fag, problemstillinger og teorier kan kombineres i praksis.
  • Eksempler på hvad konkrete løsningsforslag kan være

Eksempler på fag, problemstilling og teorier/modeller (bemærk at der er flere sider i PDF’en)

Mulige underordnede problemstillinger - ny version

Materialer fra Videncenter for Digital Handel

Der findes forløb, der kan inddrages for at give eleverne forståelse for det digitale forretningsliv og markedspladser. Materialet er frit tilgængeligt og her er udvalgt 3 specifikke fag, men der er mere viden om den digitale handel i det sidste link til samlede undervisningsforløb:

Link: Introduktion til digitale markedspladser – Afsætning C

 

Link: Digitale markedspladser på B2C – USF Detail

 

Link: Digitale salgskanaler – USF Detail

 

Link: Samlet oversigt over undervisningsforløb

 

Kontakt faglig konsulent ved Videncenter for Digital Handel Morten Christoffersen for support.

Eksempler på kombination af fag, problemstillinger og teori/modeller

 

Fag: Engelsk/Tysk + Afsætning
Problemstilling: Hvordan kan der arbejdes med nye leverandører fra andre lande (fx Tyskland/England)?

 

Teorier og modeller:
Hofstede, Hall
B2B Købsadfærd

 

Løsningsforslag: Forslag til forretningsbreve/mail, hjemmeside forslag

 

 

Fag: Afsætning/VØ/Matematik
Problemstilling: Bestemmelse af optimal pris for sælgere/kunder

 

Teori og modeller:
Optimal pris
Bundling, Sortiment

 

Løsningsforslag: Konkrete prisforslag, beregninger af pris/omsætning/avance osv.

 

 

Fag: Afsætning/VØ
Problemstilling: Hvordan skal Danish Fair Fashion & Living positionerer sig ift. konkurrenterne?

 

Teori og Modeller:
Konkurrentanalyse/Porters Five Forces
Marketingmix
Positionering

 

Løsningsforslag:
Forslag til tilretning af parametermix ift. optimal positionering (fx nye produkter + reklame for ny
produkter).

 

 

Fag: Afsætning/VØ
Problemstilling: Hvordan kan Danish Fair Fashion & Living sikre sig bæredygtige leverandører i fremtiden?

 

Teori og Modeller:
BMC/Værdikædeanalyse
CSR
Logistikteori

 

Løsningsforslag:
Standardisering af leverandørudvælgelsen

 

 

Fag: Afsætning/IT/Dansk
Problemstilling: Hvordan kan Danish Fair Fashion & Living sikre sig bedst mulig præsentation af produkter på hjemmesiden (enten ift. indhold eller SEO)

 

Teori og Modeller:
Kommunikationsmodel
Parametermix – (produkt/promotion)
SEO
Hjemmesidedesign

 

Løsningsforslag:
Skabelon til sælgerne – hvad skal de overveje når de opretter produkter.

Eksempler på konkrete løsningsforslag

  • Indlæg/video til blog
  • Organiske opslag/video til Facebook/Instagram/…
  • Snapchat (eksempler)
  • Eksempler på nyt hjemmeside-design og -indhold
  • Eksempel på samarbejde med influencers (fx blog/events),
  • Bannerreklamer /Display/…
  • SEO forslag
  • Forslag til Google Ads-kampagner (SEM) – fx liste af relevante søgeord.
  • Forslag til Facebookkampagner
  • Forslag til E-mail Marketing (formulering og opsætning af mails, plan for udsendelse)
  • Standardisering af hjemmesidedesign: Skabelon til sælgerne – hvad skal de overveje, når de opretter produkter.
  • Standardisering af leverandørudvælgelsen.
  • Forslag til tilretning af parametermix ift. optimal positionering (fx nye produkter + reklame for nye produkter).
  • Tilpasning af priser til sælgere og slutbrugere: Konkrete prisforslag, beregninger af pris/omsætning/avance osv.
  • Forslag til kontakt til udenlandske leverandører. Fx forslag til forretningsbreve/mail, hjemmeside forslag