Vinder 2020 er EUC Nordvest

Finale d. 9. december

Over 500 elever fra 14 skoler i hele landet har i løbet af efteråret deltaget i vores nationale case competition. Onsdag den 9. december skal vinderen findes. Eleverne skal digitalt præsentere deres løsningsforslag for et panel af dommere, der derefter voterer og udnævner en vinder. Udover en præmie, får vindergruppen også mulighed for at se deres forslag blive implementeret i virksomheden, så der er virkelig noget på spil!

Læs mere og tilmeld dig finalen her: EuxBizCup finale 2020

Velkommen til EuxBizCup

Case competition for EUX-elever i Erhvervsområde 1

Når du deltager i EuxBizCup, så er du med til at løse en konkret problemstilling for en virksomhed – en løsning så konkret og færdig, at virksomheden kan implementere løsningen direkte. Denne gang er det Danish Fair Fashion & Living som I skal arbejde med som casevirksomhed. Når ugen er omme, skal du og din gruppe komme med jeres bedste bud på konkret markedsføringsmateriale, som Danish Fair Fashion & Living kan bruge til at løse sin problemstilling.

 

Det bedste bud fra hver skole går videre til finalen, hvor I dyster mod andre elever fra hele landet.

 

Vinderforslaget vil blive taget i brug af Danish Fair Fashion & Living, så I har mulighed for omsætte jeres viden til konkret handling. 


Årets case

Årets casevirksomhed er Danish Fair Fashion & Living – en online markedsplads for bæredygtigt tøj, livsstil og interiør. Virksomheden finder du på www.danishfairfashion.dk, samt Facebook, Instagram, LinkedIn og Youtube.

 

videosiden kan du se to af medejerne, Mia Walde og Pia Rasmussen Bødker, fortælle i dybden om forskellige aspekter af virksomheden. På datasiden finder du data fra hjemmesidens Google Analyticskonto og detaljer fra deres sociale medier.

Du skal arbejde med følgende overordnede problemformulering

Hvordan kan Danish Fair Fashion & Living øge sin digitale omsætning? 

For at løse opgaven, skal du bruge baggrundsviden om forretningen, lave analyser baseret på teori fra de fag, du arbejder med og ikke mindst en god idé.

Få din idé ud at leve i en

Virkelig case

Dine elever får en fast og reel problemstilling, adgang til videointerviews og data fra virksomheden og meget mere. Virksomheden forpligter sig desuden til at implementere vinderforslaget, så der er noget på spil for eleverne.

 

Som underviser får du stillet en masse gode råd og vejledninger til rådighed, bl.a. forslag til fag, teori og modeller, forslag til hvordan ugen kan organiseres, hvilke workshops du kan afholde og meget mere.

 

Det er en national konkurrence, som er gratis at deltage i, og for alle landets merkantile erhvervsskoler. EUXBizCup er specifikt udviklet til Erhvervsområde 1.

Har du spørgsmål?

FAQ

Hvem er konkurrencen for?

Konkurrencen er for elever på den merkantile EUX i faget Erhvervsområdet – nærmere bestemt EO1.

Hvad kan eleverne vinde?

Det bedste forslag bliver implementeret af virksomheden, så vindergruppen får en unik mulighed for at se hvordan deres idéer klarer sig i virkeligheden.

Derudover får vindergruppen også 5.000 kr. af Videncenter for Digital Handel.

Hvad skal eleverne aflevere?

Hver gruppe skal aflevere en disposition og en video (max 10 minutter). Dispositionen skal godkendes af en underviser, inden arbejdet med videoen påbegyndes. Disposition og videoer bliver brugt til at udvælge finalister, og der gives et feed-back og en karakter efterfølgende. 

 

Disposition 

Formålet med dispositionen er, at gruppen viser, hvordan den går i dybden med løsningsforslaget, og at løsningsforslaget er baseret på en teoretisk og struktureret tilgang til den konkrete løsning. At gruppen har undersøgt, analyseret og konkluderet forud for løsningsforslaget. Der er ikke bare tale om en smart ide og et løsningsforslag, men veldokumenteret argumentation. 

 

Video 

Videoen har to formål:

 

1: Når eleverne laver en videoaflevering er det for at give dem mest mulig tid til besvarelse af opgaven og frigøre tid til at arbejde med opgaven den sidste dag i projektugen i stedet for at skulle høre på de andre i klassen fremlægge.  

 

2: Det er også på baggrund af videoen, at de fem finalister bliver udvalgt.

 

Det er vigtigt, at videoen indeholder et begrundet løsningsforslag, og et helt konkret forslag virksomheden kan implementere direkte dagen efter, forslaget er kåret som vinder. Der skal IKKE produceres en professionel video med specielle effekter, det er vigtigt at filme en præsentation af gruppens arbejde og konkrete løsningsforslag.  

Hvornår er finalen?

Finalen bliver afholdt i uge 50.

Hvornår får eleverne at vide, om de er i finalen?

I uge 49 bliver de fem finalister offentliggjort. Det gives lige lang forberedelsestid for alle.

Hvem bestemmer hvem, der skal vinde?

I første omgang er det underviserne på de enkelte skoler, der sender den bedste gruppe fra hver skole videre til finalen. Til finalen vil finalisterne stå overfor et dommerpanel af undervisere, erhvervsfolk og en repræsentant fra virksomheden.

Hvad skal der ske til finalen?

Til finalen skal finalisterne præsentere deres markedsføringsidé og produkt. De skal holde et oplæg på samme måde som da de præsenterede deres aflevering i videoen. Markedsføringsproduktet skal præsenteres digitalt – f.eks. som PowerPoint.

Må eleverne ændre noget til finalen?

Hvis eleverne synes der er noget, der skal forbedres fra de har afleveret til de skal fremlægge til finalen, så må de gerne det. Eleverne må dog ikke kontakte virksomheden i mellemtiden .

Hvad skal eleverne have med til finalen?

Hver gruppe som går videre til finalen, skal præsentere live for dommerne. De skal medbringe et PowerPoint eller lignende, der underbygger gruppens løsningsforslag. Denne præsentation må gerne være anderledes end i videoen, hvis den er revideret i forhold til den feedback, gruppen har fået efter aflevering. Der må dog ikke være ændret radikalt i løsningsforslaget. 

Får eleverne en karakter for opgaven?

Det er op til den enkelte skole, om der givet karakter for opgaven.

Tilmeld din skole

Vil du tilmelde din skole, skal du kontakte projektleder Morten Christoffersen, der også gerne svarer på spørgsmål.

morc@digitalhandel.dk

Mobil: 4171 5705