Regenerativt landbrug er en måde at dyrke jorden på, der fokuserer på at forbedre miljøet og økosystemet. I stedet for bare at tage ressourcer fra jorden, handler det om at give noget tilbage og sørge for, at jorden bliver bedre og sundere over tid. Det gør man bl.a. på følgende måder:

Sund jord
Regenerativt landbrug arbejder på at forbedre jordens kvalitet ved at øge indholdet af organisk materiale. Det betyder, at jorden bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer, hvilket gør planterne sundere.

Biodiversitet 
Det betyder at have mange forskellige slags planter og dyr på gården. Dette hjælper med at skabe et mere stabilt og modstandsdygtigt økosystem.

Dækkeafgrøder
Man planter afgrøder, som ikke skal høstes, men som beskytter og forbedrer jorden, f.eks. ved at forhindre erosion og tilføre næringsstoffer.

Integreret dyrehold
Dyr, som køer og får, kan græsse på markerne og bidrage med naturlig gødning, hvilket hjælper planterne med at vokse bedre.

I bund og grund handler regenerativt landbrug om at tage sig godt af jorden og naturen, så de kan tage sig godt af os i fremtiden. Det er en bæredygtig og fremtidsorienteret måde at drive landbrug på, som kan hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer og sikre fødevareforsyning i mange år fremover.

Regenerativt landbrug er en måde at dyrke jorden på, der forbedrer miljøet. En vigtig del af dette er biodiversitet.

Biodiversitet betyder, at der er mange forskellige slags planter, dyr og mikroorganismer i et område. I regenerativt landbrug er det vigtigt, fordi:

Sund jord:
Forskellige planter hjælper med at tilføre forskellige næringsstoffer til jorden, hvilket gør den mere frugtbar.

Skadedyrsbekæmpelse:
En mangfoldighed af planter og dyr kan naturligt bekæmpe skadedyr uden brug af kemikalier.

Stabilt økosystem:
Når der er mange forskellige arter, kan økosystemet bedre modstå sygdomme og klimaforandringer.

Ved at have et varieret landskab med mange forskellige arter skaber regenerativt landbrug et sundere og mere modstandsdygtigt miljø.

Nøddebazaren finder du på: www.nøddebazaren.dk

Herfra kan du navigere ud til de forskellige kanaler (Facebook, Instagram mm.), eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, og få indsigt i, hvad det indeholder.

Konkurrenterne
I videoen om konkurrenterne, nævner Mads Colombani. Dem kan du se her: www.colombani.dk

Det korte svar er ja, men der er regler!

JA, når det drejer sig om idégenerering, hjælp til forslag (fx lav en liste med 5 opslag til Instagram), hjælp til forståelse af forretningsmetoder og en sparringspartner på linje med andre kilder og hjælpemidler der findes i din hverdag.

MEN: Når du bruger ChatGPT så vær åben om det, og læg dit prompt og ChatGPTs svar med som bilag. Hvis dit forslag bliver sendt videre som skolens bedste, vil det hverken trække op eller ned, hvis du har brugt ChatGPT.

Dit forslag vil blive vurderet ud fra, om det 1) er realistisk, 2) er implementerbart og 3) skaber værdi for Pleasant.

NEJ, hvis du har tænkt dig at lade ChatGPT skrive hele din opgave.

Der bliver flere steder refereret til projektet Knæk afgiften. Knæk afgiften var et projekt, der gik ud på at afskaffe en tilsyneladende omkostningsfuld afgift, der var lagt nødder.

Kampagnen kørte primært over Facebook gennem egen side, som du kan besøge her: Knæk afgiftens Facebookside

Der var især en populær video, der forklarer om formålet: Knæk afgiften video (link til Facebook)

Fra: Nøddebazaren